24 august

og de siger så meget men ingen hører hvad jeg siger og det gør så ondt inden i og jeg er så alene forladt fortabt og hvorfor er der ingen der forstår mjg tager mig seriøst lytter på mig og jeg er så utryg og usikker og jeg er bange for hende for hendes tillidsbrud for hendes øjne og hvis øjne kunne dræbe var jeg allerede død og begravet men autoriteterne har talt råbt skreget og deres ord rammer mig som piskeslag i nakken og jeg krøller mig sammen indtil jeg ikke længere eksisterer

 

24 august

23 august

himlen står i flammer og det samme gør mit indre og jeg bobler over af vrede arrigskab desperation
tabt kamp på forhånd og endeløse afslag taler for døve ører og jeg kløjs i mine skrig stum stumtjener og alene i verden og de spørger om det er fint som om intet var hændt mens de pakker deres ting sammen og jeg kløjs i mine ord for indeni er korthuset i brand

23 august

22 august

for jeg er så bange og mit hoved dunker mens alting sortner for mine øjne og min verden ligger i ruiner støvet ødelagt og forladt og mine øjne er hævede buler ud som små champagnepropper klar til at blive poppet men her er ikke fest og farver ingen sol intet lys kun mørke, uhæmmet gråd og indre virvar

og det gør så ondt

ubeskriveligt ondt

22 august

21 august

min hjerne knirker og synger på sidste vers men kan slet ikke rumme musikken på overlevelsestilstand for ikke at blackout’e for natten har været bombet sønder og sammen ædt op af monstre parat til kamp

søvnløs og besat og en endeløs orkan er brudt ud og min hud er i opløsning smager af salt lugter af forrådnelse

DER ER KRIG men ingen hører det og monstrene bider sig fast i hver eneste celle låst inde fængslet fanget tortureret og jeg græder indtil jeg ikke kan få vejret

21 august

spejl

klam og ulækker og gør pillerne mig tyk eller er det maden eller bare mine øjne? og jeg vil skære det hele af, finde ro men mit hjerte er hævet til den dobbelte størrelse og min hjerne har jeg glemt på flyet for jeg er så træt træt træt og ked af det helt ind til det inderst atom i mit hævede hjerte

hjertestop

spejl

20 august

kan se mig selv gøre ting jeg ved jeg ikke må som en video der spilles for mine øjne og det brænder i mine fingre for at gøre dét gøre noget og jeg har lyst til at skrige men klumpen i halsen kvæler mig uden jeg dør men lige nu vil jeg hellere ned hvor mørket bor for min krop er et mareridt og mit hoved et fængsel og hvor skal jeg være når jeg ikke længere kan være der hvor jeg er bundet til at være?

20 august

18 august

uroen spreder sig med lynets hast flyder rundt i mit blod og inficerer min krop mit sind mit selv og jeg er så bange for virkeligheden og mit formløse jeg passer ikke ned i firkanten ligegyldig hvor meget jeg presses og jeg splintrer og skårene sætter sig fast i min hjerne i mit hjerte og det gør så ondt og jeg kan ikke trække vejret ikke se ikke føle og jeg har allerede tabt kampen

18 august