12 september

og mens ordene ruller ud af min mund som et endeløst vandfald får jeg sagt det

skøre skæve skrå ord der beskriver mig beskriver min tiltede verden og mit hjerte flyver ud ad munden på mig og efterlader en bølge af varme på min trætte tunge og mine hænder sitrer men lyset gør mig tryg i mørket følger mig helt hjem til døren og med kærlighed i kroppen kysser jeg ham jeg elsker så højt

12 september

rum

og jeg drømmer om at flyve flyve væk ud i rummet og bo blandt stjerne, lys og lykke men min hjerne er dopet og mit liv på pause for jeg er syg i hovedet syg i sjælen syg over mig selv og hvor er det liv jeg troede jeg skulle leve og jeg er tabt i alt rodet i mit indre kaos for bilerne larmer og radioen gør mig skør så jeg læser harry potter for niende gang og drømmer mig væk

rum

11 september

og mens solen skinner på mine tykke kinder og kbh ser så smuk ud drømmer jeg om ro om stilhed om at tiden går i stå for jeg er tom i hovedet med uro i sjælen for den er fløjet sin vej fløjet med træk-fuglene mod varme mod eventyr mod lys mod lyst og jeg er efterladt på en bænk alene i kbh for jeg kan ikke følge med og de spørger og spørger og det gør så ondt i min hævede hjerne selvom jeg sover 14 timer om dagen men de vil have svar og jeg har ingen så jeg sluger min receptlige medicin mens min hals brænder og min mave gør ondt

hvor er jeg?

11 september

9 september

og jeg prøver at dæmpe min gråd men hele min krop skriger af sorg af vrede af afmagt og det gør så ondt at se hele verden leve sit liv men jeg selv står på stand-by gået i hak og afspiller samme episode hvert eneste sekund og jeg lever et liv jeg ikke elsker ikke er stolt af og jeg brænder over af had brænder igennem og efterlader ar på min i forvejen hullede sjæl for jeg er altid nummer sjok nederst i fødekæden og selvom jeg ikke spiser kød æder de mig levende uden nogle skrupler

velbekomme

9 september

6 september

og mørket er altomslugende altomskyggende og jeg lader som om jeg ikke er bange skruer lyden fra deres råb ned med et jerngreb om mine nøgler og jeg ved det er min fantasi selvom jeg ikke ved det og jeg trækker vejret dybt ned i maven og lader dukkeføreren styre spillet mens jeg ser mig lige for og går udenom skyggerne

6 september

fredag

og folk cykler og griner for solen skinner og lover højt humør og glade dage men jeg går alene med mine høretelefoner sat på mute muteret stilhed i en teknologisk verden men jeg går for at gå uden planer uden aftaler afskåret fra virkeligheden og udenfor fællesskabet og mit hjerte skærer tænder af smerte og jeg er så alene så forladt så ensom mens alle andre cykler videre med deres aftaler deres planer deres liv

fredag

2 september

usikker utryg uhyggeligt og min krop kan ikke finde ro ikke trække vejret for jeg kan ikke tage en beslutning ved ikke hvordan man gør og mit hoved bobler over af information meninger gode råd og det eneste jeg har brug for er tid men tiden er løbet fra mig og jeg står alene tilbage med mit hjerte i den ene hånd og min hjerne i den anden fuldstændig blottet og uden forsvar for mit panserglas er skudt ned og jeg er blevet ramt i hovedet

2 september